Forretningsbetingelser

Spalte 1: 

Aftalen med MORTANG ADVOKATER indgås alene med den selvstændige advokatvirksomhed, der fremgår af ordrebekræftelsen.

MORTANG ADVOKATERS forretningsbetingelser gælder for den juridiske assistance og de ydelser, som alle hos MORTANG ADVOKATER leverer til klienten, medmindre andet aftales skriftligt.

Nærværende forretningsbetingelser gælder for alle opgaver, der overlades MORTANG ADVOKATER.

UDFØRELSEN AF OPGAVEN

MORTANG ADVOKATER og klienten aftaler løbende den juridiske assistance og omfanget af hver opgave samt klientens og andres medvirken og ydelser.

MORTANG ADVOKATER forpligter sig over for klienten til at yde kvalificeret juridisk bistand, der leveres til aftalt tid og i aftalt omfang.

Alle opgaver udføres i overensstemmelse med de advokatetiske regler, retsplejelovens regler om advokater samt anden relevant lovgivning.

MORTANG ADVOKATER er undergivet reglerne om hvidvaskning af penge og skal derfor blandt andet indhente og opbevare identitetsoplysninger på klienten.

MORTANG ADVOKATER opbevarer alle sagsakter på arkiv i mindst fem år fra sagens afslutning. Originale dokumenter tilbageleveres senest ved sagens afslutning, såfremt dette vurderes nødvendigt for klientens fortsatte varetagelse af sine interesser.

Klienten får de nødvendige rettigheder til at bruge det skriftlige materiale, som MORTANG ADVOKATER leverer til klienten i forbindelse med sagen, men MORTANG ADVOKATER har og bibeholder alle ophavsrettigheder og andre immaterielle rettigheder til materialet.

HONORARER, FAKTURERING OG KLIENTMIDLER

MORTANG ADVOKATER fastsætter honoraret med udgangspunkt i arbejdets omfang, herunder arbejde uden for normal arbejdstid, den interesse sagen repræsenterer for klienten, værdien af MORTANG ADVOKATERS ydelser, det ansvar der er forbundet med opgaven, sagens kompleksitet, graden af specialistviden og det opnåede resultat.

Opgaverelaterede omkostninger og udlæg, herunder gebyrer, rimelige rejse- og opholdsudgifter, forplejning samt større kopierings- og forsendelsesudgifter betales af klienten ud over honoraret, jf. ovenfor.

I forbindelse med påbegyndelsen af en opgave vil klienten efter anmodning blive oplyst om honorarets størrelse, hvis det er muligt ud fra opgavens karakter.

Spalte 2: 

Kan honoraret ikke oplyses, vil den måde, hvorpå honoraret beregnes, fx de timepriser der anvendes, blive oplyst. I forbrugerforhold gives klienten oplysninger om honoraret, inden arbejdet påbegyndes.

Normalt fakturerer MORTANG ADVOKATER klienten løbende (a conto). Der kræves som udgangspunkt forudbetaling af større eksterne omkostninger, og omkostninger til syn og skøn vil normalt blive opkrævet forud.

MORTANG ADVOKATER forbeholder sig undtagelsesvis ret til at kræve honorar, anticiperede udlæg eller omkostninger forudbetalt. Forudbetalt honorar mv. indsættes på vores klientkonto og kan inkl. eventuelle renter anvendes til modregning for kommende fakturaer.

Betalingsbetingelserne er netto 8 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser.

Alle klientmidler, der betros MORTANG ADVOKATER, administreres efter Advokatsamfundets regler og bliver indsat på klientkonti. Tilskrevne renter tilfalder klienten i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler.

FORTROLIGHED

MORTANG ADVOKATER forpligter sig til at behandle alle oplysninger modtaget af klienten eller modtaget om klienten fortroligt. Alle i MORTANG ADVOKATER er pålagt tavshedspligt, og derudover har MORTANG ADVOKATER sikkerhedsprocedurer for håndtering af alt fortroligt materiale.

ANSVAR, ANSVARSBEGRÆNSNING OG FORSIKRING

MORTANG ADVOKATER er ansvarlig for den leverede rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

MORTANG ADVOKATER er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image mv.

MORTANG ADVOKATER hæfter ikke for eventuelle fejl begået af rådgivere, som MORTANG ADVOKATER har henvist klienten til.

MORTANG ADVOKATER er ansvarsforsikret i et anerkendt forsikringsselskab.

LOVVALG OG VÆRNETING

MORTANG ADVOKATERS ydelser og nærværende forretningsbetingelser er underlagt dansk ret.

Eventuelle tvister kan alene indbringes for danske domstole.