Hvis en kreditor beløbsbegrænser en udlægsbegæring til fogedretten, reduceres omkostningerne til betaling af retsafgift, da retsafgiftens størrelse afhænger af kravets størrelse. Derfor vælger nogle kreditorer at begrænse deres udlægsbegæringer til fogedretterne i sager, hvor debitor ikke kan betale hele det skyldige udestående og ikke ejer udlægsegnede aktiver, som kan stilles til sikkerhed for hele kravet.
Det har hidtil været uafklaret, om beløbsbegrænsede udlægsbegæringer afbrød forældelsen for hele kreditors krav. Landsretterne har afsagt forskellige kendelser, som er kommet til modsatrettede resultater.
Højesteret har nu fastslået, at beløbsbegrænsede udlægsbegæringer ikke afbryder forældelsesfristen for det fulde krav, men kun for det beløb, som udlægsbegæringen er begrænset til. Kreditor skal derfor betale retsafgift af det fulde krav, hvis forældelsesfristen skal afbrydes for hele kravet.
De kreditorer, som beløbsbegrænser deres udlægsbegæringer for at spare retsafgifter, bør nøje overveje, om retsafgiftsbesparelserne opvejer de tab, som kreditor lider, fordi kravene delvist forældes. I den forbindelse bør det særligt overvejes at genindbringe sager for fogedretten som snart forælder, og som tidligere har været behandlet i fogedretten for et begrænset beløb.