Anmod om en afdragsordning
Ønsker du en afdragsordning skal du udfylde et frivilligt forlig og fremsende det til vores kontor senest 10 dage efter modtagelsen. Såfremt du ikke allerede har modtaget et frivilligt forlig, kan du rette henvendelse til din sagsbehandler. Kontaktinformation til din sagsbehandler finder du ligeledes øverst i vores brev.
Du skal være opmærksom på, at aftalen om afdragsordning først er gældende efter du har modtaget en bekræftelse fra vores kontor.
Vores kontor er åbent for telefoniske henvendelser fra mandag til fredag fra kl. 10:00 – 15:00.
I henhold til den nye persondataforordning må vi ikke udlevere personfølsomme oplysninger til en tredje part i sagen. Hvis du ikke selv har mulighed for at rette telefonisk henvendelse til os og dermed får en anden til at kontakte os på dine vegne, er det vigtigt, at du udsteder en fuldmagt til den pågældende.